Køretøj, designet i Solid Edge, gør vejarbejde sikrere

EMTW-køretøjet, en forkortelse for Environmental Multi Terrain Wheeler, er designet af NEXTAGE’s kunde EMTW Production AB og MMD Sweden AB ved hjælp af Solid Edge Premium.

Udviklingen af EMTW blev startet, efter at en research viste, at der er et behov for sikrere og mere effektive maskiner til vejarbejde.

EMTW’en kan køre hen over autoværn og stadig holde føreren siddende i horisontal stilling, selv når chassiset hælder 20 grader. Takket være sit design, kan maskinen arbejde langs med trafikerede veje og jernbaner med vedligehold og redningsarbejde, mens føreren af køretøjet er i sikkerhed. Desuden kan den lastes med forskelligt værktøj til mange formål.

I dag befinder EMTW Production AB sig i en spændende fase, hvor man bygger en præserie af maskinen. For at tiltrække flere investorer og vise køretøjets potentiale, har virksomhedens designingeniør udviklet renderinger i Edge, der viser, hvad EMTW vil være i stand til som vedligeholds-, rednings- og brandslukningskøretøj. 

Oscar Jonasson, der er designingeniør hos EMTW, forklarer, hvordan han udnytter Solid Edges fordele, når han designer køretøjet.

"Vi bruger mange af funktionerne i Solid Edge. For at vise vores investorer, hvad EMTW kan præstere, og hvilke planer vi i øvrigt har for udviklingen, skaber vi renderinger og animationer. Vi bruger også simulationer for at se, hvordan køretøjet reagerer under pres, ved højere hastighed, ved vejbump eller når køretøjet tilter.”

"Jeg er meget begejstret for Solid Edge. Det er en meget fuldendt løsning til produktudvikling", siger Oscar Jonasson. "Jeg er erfaren CAD-bruger, men har ikke før arbejdet i Solid Edge. Det var meget forståeligt og nemt at komme i gang."

EMTW opfordrer interesserede til at få mere at vide om køretøjet. Kontakt Wictor Andersson, CEO, på wiktor@emtw.se, eller besøg virksomhedens hjemmeside emtw.se (på svensk).